Tempranillo-rosé med god fylde og sparsom syre.

Carreduenas Rosado 2016, Cigales, Castilla y Leon, Spanien

 

Rosé-sæsonen nærmer sig, og spanske Carreduenas vil gerne være med på vognen igen i år, når det gælder spændende rosé’er, der har en god fylde og knap så meget syrlighed.

 

For der er god frugt i denne vin, der er skabt på Tempranillo-druen, og den er ganske fin og fyldig i sin meget tilgængelige stil, der rammer ganske bredt blandt rosé-elskere.

 

Måske vil nogle savne noget mere friskhed, for alt efter temperaturen, du serverer den ved, kan den virke lidt tung i kanten. Samlet set er det dog ganske fint, og vi kan kun anbefale denne som et godt supplement til rosé-samlingen.

 

Kr. 69,- v/6 stk.

D’Wine

 

******