En fed omgang rødvin til en mindst ligeså lækker pris.

Gordo 2012, Yecla, Spanien

 

Når denne vin hedder Gordo, så er det faktisk ikke helt ulogisk. Det betyder nemlig ’fedt’, og det er faktisk på mange måder en fed størrelse, der gemmer sig i denne flaske.

 

Vinen er lavet på en blanding af Monastrell og Cabernet Sauvignon-druer, hvoraf førstnævnte er blandt hoveddruerne i det sydøstspanske, hvor Yecla-området er placeret. Nok har den kun lagret tre måneder på fad, men det smager af ret meget mere.

 

For selvom der er masser af lækkerier at finde i spanske ’joven’-vine, der er betegnelsen for unge vine, der ikke er fadlagret, så har denne både den friske og lette stil fra vinene uden fadlagring, og alligevel en masse vanille og sødme, der passer sig flot ind i helheden, som det ellers oftest hører sig til for vine med længere tid på fad.

 

Der er både mørke frugter og nogle nuancer, der peger i retning af noget lakrids-agtigt i den markante og mørke smag, og det gør denne vin til en fed omgang rødvin til en mindst ligeså lækker pris.

 

Kr. 69,95

Supervin

 

******