Lidt mere power end jeg forventer af en Mencia - men det behøver ikke være skidt.

The Cup and Rings 2015, Mencia, Bierzo, Spanien

 

Det nordvestlige Spanien er først og fremmest berømt for sine fine hvidvine, men den spændende Mencia-drue er også værd at stifte et nærmere bekendtskab med, for den er garant for spændende vine, der er spækket med nuancer, men som stadig har en let statur.

 

I denne årgang af The Cup and Rings er der lidt mere power, end jeg husker den, og den er fyldig med masser af både frugt og syrlige nuancer. Det gør den dog ikke sur, men derimod frisk på en lækker måde, der giver modspil til fylden.

 

Smagen er mere bastant og markant i sin lange stil, end man oplever i mange andre Mencia-vine, men det behøver bestemt ikke være skidt.

 

Kr. 129,-

D’Wine

 

******