Rolig bund, der lægger en fin afstemt grund for den mere spændstige og spraglede nuancerigdom

Santo Merlot 2014, Castilla y Leon, Spanien

Her er vi i spanske Castilla y Leon, hvor denne Merlot-vin er skabt. Det er en vin, der har rigtig mange af de klassiske Merlot-træk med blødhed og mørke frugter, men den har også mere og andet end det.

 

Det er en meget mørk vin, der smager gevaldigt igennem, men der er en vidunderlig kant af fine modspil, der sikrer vinen mod at blive for bamset og flommefed.

 

På den måde opleves vinen som en fin oplevelse med en rolig bund, der lægger en fin afstemt grund for den mere spændstige og spraglede nuancerigdom, der hæver vinen fra at være relativt almindelig og ordinær til at være ganske interessant og spændende.

 

Kr. 129,-

D’wine

 

******