Cava Petit Cupada Reserva

Der er virkelig spræl i boblerne i denne Cava, der er den spanske pendant til champagne. Det er en absolut tør boblevin, der er meget frisk med masser af syrlig smag, uden at den bliver direkte sur.

Man bliver næsten overvældet af de mange bobler, der nærmest står i kø i deres færd opad mod vinens overflade, og selv inden den første slurk er nydt, er man blevet i helt godt humør af det festlige boble-fyrværkeri.

Der er ikke den store fylde i smagen, men vinen udvikler sig i en god og rund eftersmag, der alligevel efterlader et solidt og fint indtryk.

Kr. 129,-
Casakesa Vin

******