Aglianico-klasse fra Nativ
Nativ Eremo San Quirico Irpinia Campo Taurasini 2015
Italien | Campania
Rødvin | Aglianico
Normalpris kr. 179,95 | Set på tilbud til kr. 129,95 v/ 12 stk.
★★★★★★ | Andrup Vin
Nogle producenter skaber god vin ud af stort set alt, de kommer i nærheden af. Nativ er blandt dem. Ikke dermed sagt, at alle vine fra Nativ er lige interessante, for en del af hemmeligheden ligger selvfølgelig i, at Nativ har fundet sin egen stil – og en stil, der passer os nordeuropæere rigtig godt. Eremo San Quirico har endnu aldrig skuffet mig, og det gør den Aglianico-baserede vin heller ikke i denne version. Den er blød og medrivende på en charmerende og meget givende måde. Det gør den endnu engang til et fremragende og lækkert bekendtskab, der er hver eneste af de 149 kroner, den koster, værd.