Frisk, sprød og saftig Grauburgunder.

ByNett Weiss Grauburgunder Trocken 2022 
Tyskland, Pfalz 
Hvidvin, Pinot Gris 
Normalpris kr. 119,-, Set til kr. 119,-  
Nærmeste forhandler: contact@wineexperience.dk 
5 Pts., 94 Pts. 

Pinot Gris, Pinot Grigio eller Grauburgunder. Kært barn har mange navne, og i denne vin fra Pfalz i Tyskland optræder den endda i en meget flot og atypisk udgave. Det er friskt, sprødt, saftigt og læskende på en måde, hvor der både er plads til blide, lyse frugter og til rensende citrusnoter. De let parfumerede noter, der nogle gange kan findes i denne druesort, bliver holdt på et minimalt niveau (hvilket jeg er vild med – andre vil måske savne dem). I stedet er det en vin, der appellerer til forårs- og sommerfornemmelserne, som efterhånden er blevet undertrykt lidt for længe. Jeg glæder mig til sommer – og til et glas ByNett på altanen!