Flot kvalitet til god pris

Schloss Bockfliess Kies Riesling 2022 
Østrig, Niederösterreich 
Hvidvin, Riesling 
Normalpris kr. 129,-, Set til kr. 79,- 
Holte Vinlager 
4 Stj., 91 Pts. 

Østrigske Schloss Bockfliess er efterhånden blandt de helt store producenter – især mængdemæssigt. Men det er også en producent, der er rigtig dygtig til at holde den rigtige balance mellem pris og kvalitet, og det viser sig flot i denne Riesling, der er enormt frisk og tør. Den har ikke de store olierede dybder og petroleums-noter, som du finder i dyrere Riesling, men den har en knastør og sprød stil, der får mig til at længes efter foråret, sommeren og lette anretninger fra grillen.