Tyskland | Hessische Bergstrasse Hvidvin | Chardonnay Normalpris kr. 129,- | Set til kr. 95,-

Schönberg Chardonnay 2019

Tyskland | Hessische Bergstrasse
Hvidvin | Chardonnay
Normalpris kr. 129,- | Set til kr. 95,-
★★★★★★ | 86 pts. | Mr. Ruby

Vi har en tendens til at gå efter Riesling-vine, når vi skal finde tysk hvidvin. Det er ingen skam – og det er ikke uforståeligt, for Riesling-druen kan noget helt særligt. Det betyder dog også, at mange overser, at Tyskland også kan så meget andet. Denne sommer har jeg oplevet fænomenal Sauvignon Blanc og lækker Chardonnay, og her forsøger Schönberg fra Hessische Bergstrasse sig med en Chardonnay, der på mange punkter er ganske vellykket. Det er en vin, der primært hører til i den friske og tørre afdeling, men den har en fin krop og dybde. Når jeg alligevel ikke er helt oppe og ringe – og ikke sætter denne på min liste over tyske hvidvine, der kan udvide din horisont til at byde på andet end ‘bare’ Riesling, så er det fordi afrundingen bliver en smule for frisk og overgjort. Men det er stadig en ganske god oplevelse overall.