Villa Moncigale Cicada la Légende 2022
Frankrig, Provence
Rosé
Normalpris kr. 149,95
Philipson Wine
5 Stjerner – 92 Pts.


I den store verden af vin, er der næppe den store tvivl om, at rosé-vin kan noget særligt, når det handler om at være foto- og Instagram-lækkert. Det benytter flere producenter sig af, når de tapper deres rosé-vine på flasker, der er mere og mere unikke, elegante og opfindsomme. Villa Moncigale Cicada La Légende er absolut med i kapløbet om årets flotteste flaske, og heldigvis er der også ret fin kvalitet at komme efter i smagen. Det er klassisk Provence-friskhed med en tør og madvenlig stil. Her er ikke så meget sødme, men her er dybe og fine frugtnoter, der varsler forårs- og sommerstemning i glasset.