USA | Californien Rødvin | Zinfandel Normalpris kr. 109,75 | Set til kr. 90,-

Hayes Ranch Zinfandel 2015

USA | Californien
Rødvin | Zinfandel
Normalpris kr. 109,75 | Set til kr. 90,-
★★★★★★ | Skjold Burne

 

Zinfandel er heldigvis ikke bare Zinfandel, og selvom flertallet af vine på denne druesort er kraftfulde og bombastiske, så findes der enkelte varianter, der er twistet mere til den friske side. Hayes Ranch er godt nok storladen og markant i sin smag, men den bliver aldrig marmelade-sød og tung. For der er en god portion urter og masser af helt friske og syrlige bær i nuancerne. Det gælder både i aromaen og i smagen, hvor der er et animalsk udtryk og hvor de karakteristiske mørke sommerbær er ledsaget af lysere og mere lette syreprægede udtryk. Det er derfor en Zinfandel, der både er traditionel og klassisk – og så alligevel ikke. Hvis jeg forventede en helt almindelig Zinfandel og glædede mig til den bløde og sødmefulde stil, så ville jeg nok være skuffet. Hvis jeg drømte om at smage en Zinfandel, der kunne noget andet end alle de andre, så ville mine nysgerrige forhåbninger blive indfriet.