Portugal | Douro Portvin Normalpris kr. 179,95 | Set til kr. 129,95

Delaforce LBV 2013

Portugal | Douro
Portvin
Normalpris kr. 179,95 | Set til kr. 129,95
★★★★★ | 91 Pts. | Supervin

Der er milevid forskel på, om du går ned i det lokale supermarked og finder en af de billige portvine, der koster under 100 kroner, eller om du går på jagt hos vinhandleren for at finde noget rigtig lækkert. Portvin er en af de vintyper, hvor pris og kvalitet stort set altid hænger sammen – og så alligevel ikke nødvendigvis. For det er faktisk muligt at finde højkvalitets-portvin til en overkommelig pris, og det er denne Late Bottled Vintage (LBV) et tydeligt eksempel på. Den smager nemlig aldeles fortryllende, selvom den kan anskaffes til en tilbudspris på bare 129,95. Her er den fyldige og bløde sødme, her er den krydrede og frugtige charme – og hvis du sørger for at følge de almindelige anbefalinger og holde portvinen kølig, så har den også en rigtig skøn friskhed, der vil klæde de fleste desserter rigtig godt. Det er ikke en portvin, der skiller sig voldsomt ud fra mængden, for du får virkelig, hvad du forventer. Det fantastiske ved den er, at alt det, du får, virker aldeles velgjort, smagfuldt og afbalanceret.