Kontant og spændstigt med spændende nuancer. Det er bestemt en spændende og fyldig vin, der fremstår krydret, rar og imødekommende.

Saronsberg Shiraz 2013, Western Cape, Sydafrika

 

Udseendet har en betydning for det indtryk, man får af en vin fra første øjeblik. Denne er overklistret med medaljer og ligner lidt et juletræ, hvilket giver indtryk af en vin med masser af anerkendelse, men også af en vin, der er nødt til at skilte med det for at trække forventninger og holdninger lidt opad.

 

Smagsmæssigt er det dog ikke helt ulogisk med de mange medalje-klistermærker, for det er en blød og let tilgængelig sydafrikansk vin, der er på nippet til at være lidt af en bulderbasse med masser af smag og krydderi i enden.

 

Det er ikke fløjlsblødt som i australske Syrah-vine, for her er udtrykket lidt mere kontant og spændstigt med spændende nuancer. Det er bestemt en spændende og fyldig vin, der fremstår krydret, rar og imødekommende.

 

Kr. 190,- v/6 stk.

Holte Vinlager

 

******