Frankrig | Bourgogne Hvidvin | Chardonnay Normalpris kr. 169,- | Set til kr. 119,- ★★★★★★ | 96 Pts. | Kjær Sommerfeldt

Maison Louis Jadot Macon Lugny Domaine du Bouchet 2018

Frankrig | Bourgogne
Hvidvin | Chardonnay
Normalpris kr. 169,- | Set til kr. 119,-
★★★★★★ | 96 Pts. | Kjær Sommerfeldt

Nøjj, det smager godt, det her. Det er hvid Bourgogne, som jeg allerhelst vil have, at det skal smage – og tilmed til en tilbudspris, der absolut er til at have med at gøre. Det er blødt, friskt, frugtigt og relativt nemt at gå til, men samtidig med tilpas mange små finesser og nuancer, der gør det elegant og smukt. Det er en af den slags vine, der får dig til at fornemme, at du står midt i vinmarken, kan mærke jorden, dufte omgivelserne og smage essensen af det hele i en flot opbygget helhed. Det er så rent og vidunderligt, og det hører til sjældenhederne at smage en vin i denne prisklasse, der er så fyldig og rund – samtidig med at den er så ren og elegant. Virkelig noget af det bedste, jeg har smagt i rigtig lang tid.