Vidunderlig sydfransk rosé
Perette Rosé Pays d’Oc 2018
Frankrig | Pays d’Oc
Rosé | Cinsault/Syrah
Normalpris kr. 109,- | Set på tilbud til kr. 69,- v/ 12 stk.
★★★★★★ | Kjær Sommerfeldt
Nogle foretrækker en rosévin, der er lidt spids, frisk og syrlig, mens andre gerne vil have masser af saftige bær og frugter. Jeg er egentlig til begge dele – så længe det virker. Og det gør denne meget frugtige rosé fra Pays d’Oc i Frankrig, hvor Perette har sat Cinsault og Syrah-druer sammen til en fortryllende, stor og fyldig stil. Vinen er enormt rund og blød med en fyldig og lang eftersmag, der smager af terrasse, sommer, lange eftermiddage og endnu længere aftener. Nem at drikke, nem at nyde, nem at betale – og uendeligt vanskelig at sige nej til.