Jean Plener Cuvee Brut Version Classique Grand Cru a Bouzy
Frankrig, Champagne
Bobler, Pinot Noir/Chardonnay
Normalpris kr. 425,-, Set til kr. 299,-
Kjær Sommerfeldt
4 Stjerner – Pengene værd
92 Pts. – God
Normalt vil jeg allerhelst have mine vine – og bobler – så friske og umiddelbare som muligt. Hvis jeg sagde det til min lokale vinhandler, kunne jeg sagtens blive foreslået en Champagne som denne. For det er ungt, friskt og med masser af noter lige i fjæset. Der bliver ikke sparet på poweren fra start, og både dybde, syre og bobler er så udadvendte, at de springer højt op over kanten på mit Champagneglas. Trods fire års lagring, er den smækfuld af energi, og jeg tror faktisk, at det her er en af de Champagner, jeg ville sætte pris på fik en håndfuld år mere i min kælder. Det smager godt, det er livligt og lidt vildt – men det fremstår også en anelse aggressivt i både smag og boblestruktur.