CHARMERENDE CHAMPAGNE TIL FLOT PRIS

Champagne d’Armanville Brut  
Frankrig, Champagne 
Bobler, Pinot Noir 
Normalpris kr. 399,-, Set til kr. 199,-  
Vinimondo 
5 Stjerner – Imponerende kvalitet til prisen 
93 Pts. – Glimrende 

Det siger sig selv, at forventninger og ambitioner er skruet lidt nedad, når man får fingrene i en Champagne til en tilbudspris på 199,-. Men lad det ikke påvirke din tilgang til Champagne d’Armanville, for det her smager faktisk rigtig godt. Det er nemt at gå til, ganske umiddelbart i smagen – og super charmerende at nyde. Det er mere en Champagne, til dig, der gerne vil drikke et behageligt glas bobler, end det er til dig, der gerne vil gå på opdagelse i primære, sekundære og tertiære smagsnoter – og lige præcis derfor giver tilbudsprisen formidabel mening. For er du låst af et budget, og synes du at 200 kroner må være alt rigeligt for en flaske bobler, så giver Champagne d’Armanville dig en flot oplevelse, hvor du mærker, at Champagne kan noget særligt, uden at det bliver kryptisk, dyrt og små-snobbet. Dejlig oplevelse, både for Prosecco-entusiasten, der er klar til at jagte en ekstragod oplevelse ved at skrue budgettet opad – og til Champagne-nyderen, der er nødt til at finde en flaske, der er lidt billigere end normalt.