Monastrell-druer i Yecla

Smukt komponeret og balanceret Chablis.

J. Moreau et Fils Chablis 1er Cru Vaillons 2020 
Frankrig, Bourgogne 
Hvidvin, Chardonnay 
Normalpris kr. 339,- 
DinVinhandel 
5 Stj., 96 Pts. 

Så er vi på 1er Cru-marken Vaillons i Chablis, hvor J. Moreau et Fils byder på en superlækker Chardonnay i den lidt dybere afdeling. Her er ekstra finesse og kompleksitet i en vin, der er smukt komponeret med respekt for den friskhed, Chablis gerne skal levere, og alligevel med nuancer, der giver den et ekstra niveau, når alle smage skal spille sammen. Det er en vin, der har så mange facetter, at du endelig ikke må køle den unødigt ned, for så dræber du smagsnuancerne – lidt ligesom med snapsen til julefrokosten, som må en tur i dybfryseren, hvis man i virkeligheden ikke kan lide den. Forrygende Chablis til forretter som fisk eller lignende – forvent ikke en frisk og syrerig vin, men derimod en vin i smuk balance mellem det friske og det dybe.