2-stjernet Anmeldelser Chardonnay Hvidvinsdruer Kr. 81 - 100 Navarra Spanien

Chardonnay kører helt sin egen stil

Pago de Cirsus Chardonnay 2016

Hvidvin ; Chardonnay
Navarra ; Spanien
★★☆☆☆☆
Kr. 99,75
Skjold Burne

Navarra ligger i det nordligste Spanien op mod Pyrenæerne og grænsen til Frankrig. Det er her, at Pago de Cirsus holder til, og det er et vinhus, der har imponeret mig lige så ofte, som de har skuffet mig. Måske er det fordi, de har en ret kompromisløs stil, hvor de lader vinen ramme den smag, der nu er naturlig for den. Det gør ofte vinene lidt anderledes og særprægede, og så er det jo op til ens smagsløg, om man er vild med den enkelte vin, eller om det bliver lidt for uafrettet. Denne Chardonnay falder ikke rigtig i min smag, for den har en temmelig parfumeret stil og fremstår lidt krudtet og tung. Det er ikke lige mig, men den skal have credit for at køre sin egen stil, hvor det bliver enten-eller i forhold til, om man bryder sig om den eller ej.