USA | Californien Hvidvin | Riesling Normalpris kr. 84,95

Choosy Cat Riesling 2019

USA | Californien
Hvidvin | Riesling
Normalpris kr. 84,95
★★★★★★ | 76 Pts. | AMKA

Jeg kommer nok ikke til at vælge denne Choosy Cat, når jeg selv skal ud og handle stort ind af Riesling på et tidspunkt i fremtiden. For her har vi at gøre med en californisk hvidvin, der er for sød til, at jeg bliver imponeret over den. Jeg kan bedst lide, når en Riesling for alvor viser sig frem med sin unikke evne til at balancere sødme og syre. Her er det som om, at sødmen har det store overtag, og syren er holdt nede og stikker først snuden frem som små mis-smage, hvis vinen ikke er iskold. Som iskold er det okay, og hvis du er til spraglede og rigeligt søde vine kan det også gå an. Men jeg ville bestemt vælge anderledes.