New Zealand | Nelson Hvidvin | Sauvignon Blanc Normalpris kr. 135,-

Richmond Plains Sauvigon Blanc 2019

New Zealand | Nelson
Hvidvin | Sauvignon Blanc
Normalpris kr. 135,-
★★★★★ | 92 Pts. | Vestergaard Wines

Åhja. Richmond Plains er en lækker Sauvignon Blanc. Og på en lidt anden måde, end flertallet af de hvidvine, du nok har smagt fra New Zealand. Dels er vi her skiftet fra Marlborough-området, hvor størstedelen af landets vinproduktion kommer – og til området Nelson. Dels er vi i en lidt anden Sauvignon Blanc-stil, der er meget ren og frisk, men uden at gå bananas i de karakteristiske kendetegn af hyld og tropefrugter. I stedet er her skruet op for syren og bitterheden, og selvom jeg elsker den helt klassiske Sauvignon Blanc, så er dette et superlækkert alternativ, der kan noget andet – uden at man er gået helt over i en anden boldgade. Det er lidt mere Sancerre-præget end det er Marlborough-præget, og i min verden er mere end rigelig plads til begge stilarter, for de smager altså fortryllende, når de er så velskabt som denne.