Frankrig | Bandol Rosé | Cinsault, Grenache, Mourvedre Normalpris kr. 200,- | Set til kr. 170,-

Mas de la Rouviere 2018

Frankrig | Bandol
Rosé | Cinsault, Grenache, Mourvedre
Normalpris kr. 200,- | Set til kr. 170,-
★★★★★★ | 90 Pts. | Skjold Burne

Rosévine på de danske hylder er oftest helt friske – og sjældent mere end fra sidste års høst. Her finder vi en rosé fra Bandol i Frankrig, der har et par års alder, og som fremstår mere orange i glasset. Aromaen er dyb og moden, og stilen er stolt og markant. Det betyder også, at det er en rosé, der nok vil få mange af dem, der bæller rosé i forårs- og sommersolen til at trække øjenbrynene lidt sammen, for det er ikke en vin, der egner sig til den ellers så pragtfulde aktivitet. Her er der langt mere kompleksitet og nuance, og vi er ude i en rosé der kræver opmærksomhed og gerne lidt krydret kulinarisk lir ved sin side. Det er ikke en rosé, som de fleste tænker, at rosé ‘skal’ smage, men det er en rosé, der kan noget helt andet. Her handler det dybde og nuance – måske en rosé, der kan omvende nogle af dem, der synes, at rosé er uinteressant.