Le Palajo Chardonnay Domaine de la Metairie d'Alon ; Hvidvin ; Chardonnay ; Limoux ; Frankrig ; ★★★★☆☆; Kr. 269,-

Le Palajo Chardonnay Domaine de la Metairie d’Alon

Hvidvin ; Chardonnay
Limoux ; Frankrig
★★★★☆☆
Kr. 269,-
Propperiet

Du skal være sådan en, der går knivskarpt efter de fine nuancer og den spændende opdagelsesrejse, hvis du skal være decideret vild med denne Chardonnay-baserede hvidvin fra det franske Limoux-område. For det er absolut en dejlig vin med sin lyse og fine stil, og den har en god og rar duft, der leder frem til en smag med en pæn syre. Men vi er i den friske og lette afdeling, hvor nuancerne først for alvor træder frem, hvis du virkelig giver den attention, og her er de stadig i den diskrete afdeling, hvor det bliver en smule vanskeligt at gå til for den almene vinnyder. Jeg tog gerne lidt mere fylde og bonderøvs-charme med, hvis jeg skulle være i en af topkaraktererne.