Henri de Villamont Pouilly-Fuisse Grumes d’Or 2019
Frankrig, Bourgogne 
Hvidvin, Chardonnay
Normalpris kr. 399,95, Set til kr. 299,95
Supervin
5 Stjerner, 96 Pts.

Jeg elsker hvid Bourgogne. Og især de helt rene og fine Bourgogne-vine, der ikke er pumpet med fad og fedme. I denne Grumes d’Or fra Henri de Villamont er fadet faktisk mere gennemtrængende, end jeg normalt bryder mig om, men det er lykkedes at skabe en balance, hvor de 10 måneders fadlagring er sublimt integreret i smagen. Det løfter smagen til en ekstra dimension, og selvom en del af fadene er helt nye, bliver det aldrig trægt eller træ-agtigt. Det giver blot en solid bund, der skaber rammen for de fine, frugtige nuancer og den knivskarpe og målrettede syre. Det hele passer bare fortryllende sammen, så selvom du skal slippe en god sjat penge for den, så får du altså også en vin, der hører til en af de højeste kategorier.