Moderne tør Riesling med kant

Fries vom Schiefer Trocken 2022 
Tyskland, Mosel 
Hvidvin, Riesling 
Normalpris kr. 149,-, Set til kr. 135,- 
Jysk Vin 
5 Stjerner, 93 Pts. 

Fries-familien holder til i den nordligste del af Mosel – lige syd for Koblenz. Med Daniel Fries som 9. generation er der i den grad kommet et ungt og friskt syn på udviklingen, og denne Fries vom Schiefer Trocken er en lidt særlig Riesling med interessante og anderledes nuancer. Det er lækkert, friskt og super intenst i syren, der har et niveau, hvor den prikker en smule på tungen. Her får du Riesling, der skiller sig ud, og som har sin egen stil, samtidig med at du tydeligt genkender druens karaktertræk og Mosels bløde frugter under overfladen. I sin prisklasse er det her en formidabel Riesling, hvis du gerne vil have friskheden i top mens den bløde charme er mere diskret gemt som fin finesse under overfladen.