Danmark | Østjylland Spiritus | Æble Normalpris kr. 550,- (50 cl.)

Malus X Masculine 2016

Danmark | Østjylland
Spiritus | Æble
Normalpris kr. 550,- (50 cl.)
★★★★★ | Cold Hand Winery

Nogle betegner den som dessertvin – andre som en æblebrændevin. Og sandheden er nok et sted midt imellem – eller begge steder. For Malus X Masculine er en ret speciel størrelse, der er skabt på æbler.

 

Den friske og koncentrerede æblesaft bliver nedfrosset og efterfølgende langsomt tøet op igen ved en temperatur lige omkring 0 grader. Det giver en imponerende koncentration i smagen, og når den efterfølgende blandes med Eau de Vie ender den med at ramme en alkoholprocent på 40. Men selvom den er alkoholtung og har en skarp og markant aroma, så er æblen og den koncentrerede juice-fornemmelse stadig tydelig at fornemme.

 

Det hele falder fornemt til ro, når den lagrer i et år på egetræsfade, der rummer 225 liter hver. I sidste ende giver det en meget dyb smag med såvel en tyk æblesødme som en fin friskhed og spiritus-varme. Det smager rigtig godt, og jeg fornemmer på samme tid en rolig modenhed og alligevel en eksplosiv og kraftfuld stil, der munder ud i en lang eftersmag med noter af brændt karamel.

 

Det smager fremragende, men prisen betyder desværre også, at det er en fornøjelse for de færreste.