Østrig | Niederösterreich Hvidvin | Grüner Veltliner Normalpris kr. 85,-

Pfaffl vom Haus

Østrig | Niederösterreich
Hvidvin | Grüner Veltliner
Normalpris kr. 85,-
★★★★★★ | 84 Pts. | Skjold Burne

Denne hvidvin fra østrigske Weingut Pfaffl er i den lavere ende af prisskalaen, og når det samtidig er en vin, der er ganske fornuftig til prisen, så kunne man argumentere for, at det er et godt sted at starte, hvis man vil udforske dette østrigske vinhus. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at søskendeparret Roman og Heidemarie holder et enormt højt niveau på de øvrige vine, så kvalitetsforskellen fra denne til de vine, der er 50% dyrere er langt større end prisforskellen. Ikke desto mindre er det fornuftigt, dette her. Det er en Grüner Veltliner på den gyldne midte af landevejen, hvor det går som smurt, hvor fartgrænserne bliver overholdt, sikkerhedsselen er spændt og bilen suser afsted med god komfort. Det er rart og behageligt – men de små elementer, der kunne give en ekstra portion wow-effekt, finder du først, hvis du er klar til at købe en lidt dyrere Grüner Veltliner fra Pfaffl.