Pago de Cirsus 2016 ; Hvidvin ; Chardonnay ; Navarra ; Spanien ; ★★★★☆☆; Kr. 90,-.

Pago de Cirsus 2016

Hvidvin ; Chardonnay
Navarra ; Spanien
★★★★☆☆
Kr. 90,-
Skjold Burne

Chardonnay-vine kan være forklædt i mange forskellige smags-, duft- og farve-nuancer. Denne Navarra-vin er meget lys, meget fyldig i sin duft, og smagen er også med en god portion power. Den går rent faktisk lidt amok mod slutningen og smager meget markant af bløde og ligefrem overmodnede frugter. Samtidig har fadlagringen sat sit ret klare præg på smagen, og det betyder, at det er en vin, der har en ret speciel balance midt mellem det lette, lystige og det mere markante og robuste. Den har et flot blødt punktum, der samler op for indtrykkene, og for dig, der er nysgerrig på at smage grundigt efter nuancerne, er det en superspændende vin. Er du mere til vine, der bare er ren og ukompliceret nydelse, så bliver dette her måske en smule for kryptisk.