Danmark | Vestjylland Likør | Rabarber, Hyldeblomst Normalpris kr. 145,- (20 cl.)

Westjysk Smag Rabarber-hyldeblomstlikør

Danmark | Vestjylland
Likør | Rabarber, Hyldeblomst
Normalpris kr. 145,- (20 cl.)
★★★★★★ | Westjysk Smag

 

Forestil dig en stor vestjysk have – på en størrelse, hvor man får lyst at kalde den for en plantage. Og forestil dig så, at omtrent alt, hvad der kan gro her, bliver lavet om til likør. Det er mere eller mindre konceptet for Westjysk Smag, der har prøvet sig frem i masser af retninger, og som har både granlikør, mælkebøttelikør, marehalmlikør og flere andre produkter på hylderne.

 

Der findes også mere traditionelle smagsammensætninger, og der hører denne rabarber-hyldeblomstlikør hjemme. I glasset fremstår den lidt diset, og fra flasken strømmer en enormt charmerende duft med en imponerende friskhed og imødekommende stil.

Smagsmæssigt fylder hyldeblomsterne mest, men det betyder ikke, at rabarberens friske nuancer er helt i baggrunden. Der er plads til begge dele, og de klæder hinanden fint. Til den cremede og let sirupsagtige konsistens kunne jeg dog godt bruge en smule mere rabarber-syre, for det er lige på nippet til at blive en smule for sødt. Men kun på nippet – for det smager altså dejligt, det som de har sat sammen derovre i Westjylland.