Italien | Piemonte Rødvin | Barbera Normalpris kr. 99,95 | Set til kr. 89,-

Sobrero Barbera d’Alba 2018

Italien | Piemonte
Rødvin | Barbera
Normalpris kr. 99,95 | Set til kr. 89,-
★★★★★★ | 82 Pts. | Andrup Vin

Jeg elsker Barbera-vine, der skiller sig ud til den lette, friske og saftige side. Men det behøver heller ikke være alt for overdrevet, og det er tæt på at være tilfældet i denne Barbera d’Alba fra det ellers så fine vinhus Sobrero. Her er det ligefør kirsebærsmagen stikker i næsen, og smagsmæssigt er det meget let og næsten saftevandsagtigt. Det betyder at den efterlader et indtryk af noget, der bliver en smule for blødsødent og uden modspil til de blide frugter. Der er ret gode tendenser undervejs, men de bliver ikke indfriet i en grad, hvor jeg ligefrem forelsker mig i sagerne. Prisen er dog også i den lave ende, og det skal selvfølgelig tages med i betragtning.