Frankrig | Loire Rødvin | Pinot Noir Set til kr. 179,95

Francois le Saint Sancerre 2018

Frankrig | Loire
Rødvin | Pinot Noir
Set til kr. 179,95
★★★★★★ | 88 Pts. | SPS Wine

Beatles eller Rolling Stones? Messi eller Ronaldo? FCK eller Brøndby? Sancerre eller Bourgogne? Well, de to franske vinområder deler nok ikke vandene på helt samme måde, for vi er heldigvis mange, der kan finde ud af at elske dem begge (ligesom jeg i øvrigt også gør med Beatles og Rolling Stones). Alligevel er sammenligningen ikke helt i skoven, for det er to områder, der først og fremmest konkurrerer på lækre hvidvine og friske rødvine. Mens hvidvinene adskiller sig ved at være drevet af Chardonnay i Bourgogne og af Sauvignon Blanc i Sancerre, byder begge områder på rødvine, der er skabt på Pinot Noir. På rødvinene har Sancerre bare ikke den samme elegance. Her er der lidt optræk til det, og det smager faktisk ganske godt og har en lang og fin eftersmag. Men det bliver stadig en smule mere præget af bund, fylde og krydderier, som netop kan adskille dem, der holder af Bourgogne og dem, der finder det lidt for fisefornemt.