Circumstance by Waterkloof ; Hvidvin ; Sauvignon Blanc ; Stellenbosch ; Sydafrika ; ★★★★☆☆; Kr. 119,95.

Circumstance by Waterkloof

Hvidvin ; Sauvignon Blanc
Stellenbosch ; Sydafrika
★★★★☆☆
Kr. 119,95
Theis Vine

Skulle jeg løse en opgave, hvor et vinland og en drue skulle kombineres med en sirligt tegnet streg, så var det ikke umiddelbart Sydafrika og Sauvignon Blanc, der ville befinde sig i hver deres ende af krusedullen. Men Waterkloof har med Circumstance-vinen lavet en spændende og anderledes Sauvignon Blanc, der er værd at smage for alle, der sværger til denne drue. Sikken fantastisk duft, der stiger op fra flasken. Havde smagen fulgt samme niveau havde det været ufatteligt, men i stedet trækker den ud i en anderledes retning med spændende pebrede krydderier og frugt- og urteagtige bløde noter med lige dele fedme og friskhed. Det giver en usædvanlig vin – på den interessante og anderledes måde.