Tyskland | Nahe  Hvidvin | Riesling  Normalpris kr. 119,95 | Set til kr. 99,95

Jakob Schneider Grauschiefer Riesling Trocken 2020 

Tyskland | Nahe 
Hvidvin | Riesling 
Normalpris kr. 119,95 | Set til kr. 99,95 
★★★★★ | 90 Pts | Jysk Vin

At begynde at generalisere smagsoplevelser på baggrund af, at en vin er lavet på Riesling-druen, er lidt af en dødssynd. For de kan smage så vidt forskelligt, at det stort set er umuligt. Hvis du tror en Riesling nødvendigvis skal være sød og rund i smagen, så tager du fejl – ligesom du er på vildspor, hvis du tror, det skal være tørt og kantet. Jakob Schneider placerer sig dog mest i sidstnævnte ende af skalaen med denne Grauschiefer, der har et lækkert, tørt bid, der ofte koster lidt flere kroner, end det er tilfældet her. For når der ikke er ret meget sødme til at lægge låg på eventuelle svipsere i smagsstrukturen, så bliver det afslørende, hvis vinmageren ikke har fuldstændig styr på sine beslutninger. Her er det tørt og sprødt, og man fornemmer at alle nuancer i smagen får fuld attention. Og det kan de sagtens tåle, for det smager rigtig skønt, på en måde hvor det flyder let, samtidig med at det niver alle de rigtige steder.

“Det flyder let, samtidig med at det niver alle de rigtige steder”