Potentiale til at blive fremragende

Podere La Vigna Brunello di Montalcino 2019 
Italien, Toscana, Rødvin, Sangiovese 
Normalpris kr. 329,95, Set til kr. 219,95 
Supervin 
4 Stj., 94 Pts. 

Brunello 2019 er en årgang, der er rigtig høje forventninger til. Nogle af vinene er allerede små åbenbaringer, og så er der sådan en som Podere La Vigna, der har et fremragende potentiale. Vurderet nu og her er den stadig ret ung og sprælsk, og det har faktisk kendetegnet min oplevelse af Podere La Vigna i de seneste årgange også. Det er en vin, der – til min smag – trænger til at ligge og lumrehygge i kælderen i et par år, men så plejer den altså også at folde sig ud i en stil, hvor de markante frugter ikke bare er bløde i begyndelsen af smagen, men hvor de også smelter sammen med syren og tanninerne undervejs. Køb den nu (hvis den er på tilbud) og gem den til den store lejlighed byder sig om et par år eller 5.