Prisvenlige bobler, der trænger til at blive nydt mere andægtigt end prisen antyder.

Oriol Rossell Brut Cuvee Especial, Saint Marcal, Barcelona, Catalonien, Spanien

 

En spansk cava, der i lighed med mange af sine fætre, kusiner, brødre og søstre er i den tørre kategori, hvor man i første indtrykket kan savne lidt fylde. Skyl den hurtigt ned, og du vil væmmes ved den beske bismag.

Og det er nok den fejl, mange gør. For faktisk vinder den, hvis du lader den ramme samtlige smagsløg i munde og giver den rigeligt tid. Masser af bobler – måske også lidt rigeligt eksplosiv, og det giver en slags smittende utålmodighed. Men nyd den i lange drag – og lad eftersmagen få tid, plads og ro til at tilgodese dig med din bløde og fyldige stil.

Drik den mere andægtigt, end du normalt ville gøre med bobler i denne prisklasse, for så får du voldsomt meget mere ud af den.

79,- v/6 stk.
D’Wine

******