Peter Bott Pinot Noir
Tyskland, Rheinhessen
Rødvin, Pinot Noir
Normalpris kr. 85,-, Set til kr. 45,-
Den sidste flaske
6 Stjerner – Kvaliteten overgår prisen med mange længder
93 Pts. – Glimrende
Jamen du godeste. Jeg smager gerne vine uden at være forudindtaget på pris, producent, oprindelse og metoder. For vin fortjener at blive smagt for det, den præsenterer sig som. I hvert fald i første omgang. Og ærligt talt – jeg havde på ingen måde forventet, at jeg her smagte på en vin, der kan købes til 45 kroner på tilbud. For det smager rigtig godt, let, smagfuldt og frugtagtigt. Det er sommersaft i fornuftig rødvinsindpakning, og alle de små mis-smage, der af og til afslører, at vi er i den lave prisklasse, er sirligt undgået. Det er en overraskelse af de helt store, for hvem skulle have gættet, at man kan få en tysk Pinot Noir fra Rheinhessen, der både smager godt og har en så omgængelig tilbudspris.