Suppegryde af blandede druesorter

Sommos Reserva 2019 
Spanien, Somontano 
Rødvin, Cabernet Sauvignon/Syrah/Tempranillo 
Normalpris kr. 70,-,  
Smile  
4 Stj., 88 Pts. 

Med 12 måneder på franske egetræsfade er denne Reserva fra det nordspanske vinhus Sommos en ret klassisk men også lidt anonym oplevelse. En blanding af forskellige druesorter, er her både spanske og franske fornemmelser, og de blander sig sammen i noget, der mest af alt er en suppegryde, hvor det bliver svært at skille detaljerne fra hinanden. Det smager ikke dårligt, men problemet med en rødvin som denne er bare, at den mest af alt smager af rødvin, og at den derfor ikke er ret interessant.