4-stjernet Anmeldelser Italien Kr. 81 - 100 Primitivo Puglia Rødvinsdruer Syditalien

Frugt fra Puglia med bred appel

12 e Mezzo Primitivo del Salento Varvaglione 2016

Rødvin ; Primitivo
Italien ; Puglia
★★★★☆☆
Kr. 89,-
Nørholm Vine

De sødmefulde Primitivo-vine overrasker sjældent ret meget. Og det gør denne fra Salento-området heller ikke. Det er en helt klassisk og sødmefuld Primitivo, der er flot i glasset, lækker i duften og med en fed bund i smagen. Jeg kunne godt leve med et lille svirp med halen, der lige kan vække den slumrende vinanmelder, for der er ikke så mange nuancer undervejs. Men det ændrer ikke på, at det er en vin, der vil falde i de flestes smag, for den rammer lige ned i den store popularitetsbølge for syditalienske vine, der er nemme at drikke.