Diskret smag med lidt bitterhed

Chateau Saint-Honoré La Londe, 2022  
Frankrig, Provence 
Rosé 
Normalpris kr. 139,95, Set til kr. 59,95 
Supervin 
4 Stj., 89 Pts. 


Forår, sommer, rosé. Flasker og farver, der tager sig pænt ud på billeder. Og en smag af friskhed, frugt og kølende saftighed til varme stunder. Chateau Saint-Honoré La Londe har egentlig det hele, men alligevel mangler jeg lidt. Smagen er diskret og med en smule bitterhed i overfladen. Det giver en rosé-vin, der kan noget andet end bare at smage af saftevand og lyse frugter. Til min smag kammer bitterheden og de lyst krydrede noter en smule over, hvis det skal være rosé til ukompliceret nydelse. Den er velskabt, men den er ikke helt så umiddelbar, som jeg bedst kan lide min rosévin.