Carreduenas 2018 ; Rosé ; Tempranillo ; Spanien ; Cigales ; ★★★★★☆; Kr. 75,-.

Carreduenas 2018

Rosé ; Tempranillo
Spanien ; Cigales
★★★★★☆
Kr. 75,-
D’wine

Det er ikke ret længe siden, at jeg smagte 2017-årgangen af denne rosé, og det var ærligt talt ingen stor oplevelse. Der er langt større kvalitet i denne nye årgang, der ikke har den bryske og indelukkede stil som 17’eren, men som derimod præsenterer en rosé-version af Tempranillo-druen, der er mørk, dejligt frisk og åben. Den rummer en solid robusthed og fylde, men alligevel er der en klar syre, der sikrer balancen. Den er rigtig rar.