Blødt, varmt men især knastørt

Villa Conchi Cava Extra Brut 2019 
Spanien, Cava 
Bobler, Xarel-lo/Macabeo/Parellada/Chardonnay 
Normalpris kr. 199,95, Set til kr. 99,95 
Supervin 
5 Stj., 93 Pts. 

Der er rene og friske nuancer over hele linjen i denne flotte 2019-version af extra-brut-cavaen fra Villa Conchi. De traditionelle Cava-druer er tilsat lidt Chardonnay, og det er med til at styrke det friske udtryk med de karakteristiske noter af grønne æbler. Det er ikke en Cava til dig, der gerne vil have sødme og frugtblød sommerstemning, for det er tørt, friskt og med et solidt bid, det der gemmer sig i denne flaske. Men det er sprødt og lækkert på en måde, hvor det har den typiske Cava-stil, der trods det tørre udtryk er blødt og varmt.