Super behagelig andalusisk bjergvin
Señorio de Nevada Bronce 2015
Spanien | Granada
Rødvin | Merlot, Garnacha, Cabernet Sauvignon, Shiraz
Normalpris kr. 179,- | Set til kr. 99,-
★★★★★★ | D’Wine
De fleste danskere forbinder det sydligste Spanien med sandstrande, golfbaner, swimmingpools og store hotelkomplekser. Det er selvfølgelig også en betydelig del af sandheden, men hvis du svinger mod Øst i stedet for mod Vest, når du lander i lufthavnen i Malaga, så vil du snart opleve et helt andet landskab. De tårnhøje Sierra Nevada-bjerge tårner sig op mod himlen, og med kurs mod dem finder du også den pragtfulde vingård Señorio de Nevada. I nærheden af den charmerende by Granada har vingården de seneste 15 år udviklet sig til at være en klasse-producent, der skaber andalusisk rødvin, der smager fantastisk. Bronce er den billigste af de tre vine i serien, der omfatter bronze, sølv og guld – men det betyder ikke, at det er en uinteressant vin. Sammensat af druesorterne Merlot, Garnacha, Cabernet Sauvignon og Shiraz er det en blød og frugtig vin, der har en vis kompleksitet uden at blive kompliceret. De bløde sider af vinen er måske ikke så uventede på disse sydlige kanter af Europa, men den tilhørende rigdom af urter, friskhed og finesse er mere overraskende, og de er med til at gøre denne vin til et enormt behageligt bekendtskab, der kan mere end blot overrumple med sol-varm fedme.