Kantet men fin til prisen

Juan Gil Yellow Label 2021 
Spanien, Jumilla 
Rødvin, Monastrell 
Normalpris kr. 89,95, Set til kr. 69,- 
Andrup Vin 
4 Stj., 89 Pts. 

Juan Gil er en af mastodonterne i Jumilla, og et stort og dygtigt vinhus kendes ofte på kvaliteten af deres entry-vine. Altså de billige vine i sortimentet. For selvfølgelig er det altid de dyre og tunge drenge, der er mest interessante, men hvis de billige vine holder et højt niveau, kan man i sagens natur kun forvente, at de store vine er endnu bedre. Juan Gil byder i 2021-udgaven af deres Yellow Label-vin på en helt okay Monastrell, der er saftig men også med den lidt vilde kant, der ofte kendetegner Monastrell. Der er noget tyngde i krydderierne, og de fleste vil nok foretrække en solid hovedret – måske fra grill – til en vin som denne.