Spanien | Ribera del Duero Rødvin | Tempranillo Normalpris kr. 199,- | Set til kr. 180,-

Prado Rey Adaro Crianza 2017

Spanien | Ribera del Duero
Rødvin | Tempranillo
Normalpris kr. 199,- | Set til kr. 180,-
★★★★★ | 92 Pts. | Holte Vinlager

Det er ikke første gang, at jeg erklærer min kærlighed til de knap så fad-bombede vine fra Ribera del Duero. Det skal eddersparkeme være gode druer og en verdensklasse-vinmager, hvis der skal skabes en langtidslagret Ribera del Duero, der sparker benene væk under mig. Bevares, det findes, men så skal der også punges ud for det. I stedet er jeg rigtig glad for Crianza-vinene, der kan nøjes med to års lagring – det halve på egetræsfad. Det giver gerne vine, der kombinerer en dyb og krydret bund med masser af spillevende frugt ovenpå. Sådan fremstår denne Adaro fra Prado Rey, der har en fornem fylde som base for de mange små frugtige og krydrede nuancer, der med krudt i røven fiser frem og tilbage i mellem glassets kant og bund. Der er så meget liv og glade dage i dette glas – og samtidig den elegance og dybde, jeg forbinder så uløseligt med Ribera del Duero. Jeg er rigtig glad for denne lille tyksak af en flaske.