Flot indgang til Spindler-Lindenhof

Spindler Lindenhof Forster Riesling Trocken 2022
Tyskland, Pfalz
Hvidvin, Riesling
Normalpris kr. 112,-, Set til kr. 79,95
Jysk Vin
4 Stj., 90 Pts.

Hvor stor Riesling kan man finde til en tilbudspris på 80 kroner? Ikke ret meget større end Spindler Lindenhofs tørre Forster, der formår at ramme alt det, du forventer af en tør Riesling – uden dikkedarer. Det er både vinens store styrke og lille svaghed, for den er helt igennem fortræffelig som klassisk Riesling, samtidig med at jeg savner et lille spjæt, der kan give den lidt personlighed og karakter. Den slags er Spindler Lindenhof faktisk rigtig dygtige til, men så skal du forståeligt nok betale lidt mere. Brug denne som en skøn indgang til Spindler Lindenhof-sortimentet, og så kan du bygge videre med de mere karakterfulde vine efterfølgende.