Rødfrugtet Bourgogne med dybde

Nicolas Perrault Maranges Premier Cru Les Clos des Loyéres 2020 
Frankrig, Bourgogne 
Rødvin, Pinot Noir 
Normalpris kr. 285,-, Set til kr. 260,-  
Vinova 
5 Stj., 96 Pts. 

Nicolas Perrault kan udrette flotte vine i flere retninger. De meget terroir-prægede vine dyrker forskellene på de forskellige marker, og her er vi på Les Clos des Loyéres, der giver vinmageren mulighed for at fremelske mere modenhed og mere rødfrugtede nuancer end i Les Clos de Rois. Om den ene er bedre end den anden afhænger af smag, for i begge vine viser Nicolas Perrault en sublim fornemmelse for at lade marker og omgivelser præge vinenes endelige attitude. Det her er Bourgogne til dig, der gerne vil have lidt mere smag og lidt mere dybde i frugtstrukturen.