Fadlagringen løfter frugtfriskheden til topniveau

Ramon do Casar Nobre 2022
Spanien, Ribeiro
Hvidvin, Treixadura
Normalpris kr. 249,-, Set til kr. 219,- 
Jysk Vin
5 Stj., 96 Pts.

Når galicisk hvidvin rammer plet, sker det med en unik balance mellem det charmerende, frugtige udtryk på den ene side og den sprøde, tørre og superfriske kant på den anden. Det pletskud har Ramon do Casar efterhånden ramt mange gange, og det sker igen med denne 2022-årgang af vinhusets Nobre-vin. Det er så nemt at nyde den sublimt balancerede smag, mens der er gemt et hav af små finesser i lagene under underfladen. Jeg er normalt tilbageholdende med min begejstring, når friske hvidvine bliver fadlagret, men når fadet giver fornemmelsen af at løfte smagsoplevelse nedefra – i stedet for at lægge sig som en dyne henover smagen – har jeg svært ved at skjule min jubel. Her sidder balancerne lige i skabet i en forrygende og ualmindeligt vellykket hvidvin.