GG-niveau til fornufts-pris

Heribert Boch Trittenheimer Apotheke Laurenthiusberg Urstück GG 2022
Tyskland
Hvidvin, Riesling
Normalpris kr. 189,-
D’Wine
5 Stjerner, 93 Pts.


Det er ikke hverdagskost at finde en af de rigtig flotte Rieslinger med GG-betegnelse til en pris under 200 kroner. Nogle gange kan GG-Riesling have så meget finesse og nuance, at man skal være godt trænet for at få det optimale ud af smagsoplevelsen. Med Heribert Boch’s take på en Trocken fra Trittenheimer er der god value til de trænede smagsløg, men der er også flot mulighed for, at de knap så trænede smagsløg kan få en oplevelse, hvor de virkelig mærker forskel på en almindelig Riesling og én, der kan noget mere. Det er næsten som en klassisk historieopbygning, når du smager, for først får du en lille fin introduktion med sitrende syre og helt lette nuancer, hvorefter der kommer dybde og bund i fortællingen med mere kødfulde frugter, inden det hele slutter af i en fin afrunding, der sætter et smukt punktum. Til prisen får du ufatteligt meget Riesling-klasse for pengene her.