Ærgerlig bismag i anonym Riesling

Krämer Straight 2022
Tyskland, Rheinhessen
Hvidvin, Riesling
Normalpris kr. 99,95, Set til kr. 85,- 
Andrup Vin
3 Stj., 87 Pts.

Jeg har det forfærdeligt med at erkende, når der en vin, jeg rent faktisk ikke bryder mig ret meget om. For der ligger så stort arbejde forud for det endelige resultat, der havner i mit glas. Men jeg har selvfølgelig også respekt for dig, der læser med, der gerne vil kende min ærlige mening. Og selvom Krämer Straight er en relativt billig Riesling fra Rheinhessen, så er den altså lige knap sin tilbudspris værd. Der er en ærgerlig og let bitter bismag, jeg ikke bryder mig så meget om. Resten er egentlig okay, om end det er lidt kedeligt og uinteressant.