Du bør unde dig selv at kaste lidt flere mønter efter portugisisk vin, for det giver i allerhøjeste grad valuta for pengene.

Det ærgrer mig, hver gang jeg hører skeptiske kommentarer om portugisisk vin. Jeg forstår det egentlig godt, hvis holdningen kommer fra folk, der kun har smagt de billigste supermarkeds-baskere – eller fra folk, der ikke har smagt vin fra Portugal i de seneste årtier.

 

Men for filan hvor er der sket meget med kvaliteten, og for dælan hvor er der stor forskel, hvis du accepterer at smide samme beløb, som du rask væk kaster efter en af de bedre franske, italienske eller spanske vine.

 

Hvis vi skal skære den portugisiske vin-historie ud i helt firkantede og papirstynde statements, så bliver det selvfølgelig alt for simpelt. Men i Portugal har man i gammel tid haft en tradition for at dyrke mange forskellige druesorter på samme mark, høste hele herligheden i en dejlig stor grød – og derefter lave en vin, der bliver, som den nu engang bliver. Med tiden er der kommet en helt anden opmærksomhed på, at de enkelte druesorter stiller vidt forskellige krav og har behov for forskellig håndtering, hvis det optimale udbytte skal ud af dem.

 

Douro-området er måske det bedst kendte og strækker sig langs Douro-floden. Hvis du tænker, at du kender navnet fra spansk vin, så er det selvfølgelig fordi du tænker på de store spanske Ribera del Duero-vine. De dyrkes langs den samme flod – men et godt stykke længere inde på den iberiske halvø. Mens Douro måske er bedst kendt for sine portvine, så laves her faktisk også masser af flot rødvin.

 

Alentejo er det portugisiske område, som mange forbinder med lidt mere frækhed og modernitet. Både de røde og hvide vine fra Alentejo har et friskt udtryk og holder gerne et rigtig flot niveau.

 

Lissabon – eller Lisboa – er et kapitel for sig selv med en kæmpe variation i smag og udtryk – uanset om du går i krig med de røde eller de hvide vine.

 

Dao byder på relativt friske rødvine, mens Algarve er mere fyldige og solmodne i deres udtryk.

 

Endelig er der Beira – eller Bairrada – der er et af de områder, der har begejstret mig mest i den seneste periode.

 

Beyra Superior 2016

Meget mørk i glasset. Aromaen er frisk og frugtig men med masser af spændende og dybe nuancer, der giver et krydret og alsidigt udtryk. Smagen er sjældent elegant for en portugisisk rødvin, og den har en enorm mængde af finesse, der spænder fra smoothness, tørhed og til de stort krydrede flader. Det er en helt igennem fremragende vin, der viser det bedste af Portugal i denne prisklasse.
Set til kr. 189,95 hos Supervin (6*)

 

 

Quinta do Pego Douro Grande Reserva 2015

Her finder vi klassisk portugisisk modenhed og power med solide noter af eg, men også med en fræk og spraglet friskhed. Den er meget mørk i sin farve, og smagsmæssigt er den både saftig og kraftig. Det er en relativt tør oplevelse, men stadig er den rund og blød og rundhåndet med nuancerne. Der er masser af muskler, der er en del støv – og der er forbandet meget charme.
Set til kr. 169,- hos Jysk Vin (5*)